Feriepasning

Byrådet i Næstved Kommune  har besluttet, at der er nogle dage om året, der er lukkedage. Det er tre dage før påske, fredagen efter Kristi Himmelfartsdag, tre uger i sommerferien og mellem jul og nytår.

På disse dage er der mulighed for at få feriepasset sit barn, hvis man har behov for det. 

Børnehjørnet hører til feriepasningen for områdeinstitution Nord Land sammen med institutionerne Skattekisten, Eventyrhuset, Haletudsen & Rumlepotten.  

I vores område er det Eventyrhuset eller Ønskeøen der er feriepasningsinstitutioner. At være en feriepasningsinstitution vil sige at Eventurhuset eller Ønskeøen stiller lokaler til rådighed, og at vi, i princippet åbner en 6 institution, der kun har åbent i ferieperioder. Eventurhusets lokaler ligger på Birkevænget 199, 4160 Herlufmagle. Det er muligt at ringe til Eventurhuset på 5588 7350.

Ønskeøen ligger på Mælkevejen 1, 4700 Næstved. Det er muligt at ringe til Ønskeøen på tlf: 5588 7360.

Personalegruppen i ferieinstitutionen består af 1-2 medarbejdere fra hver af de fem institutioner og de daglige ledere skiftes om at varetage ledelsen.

Før pasningen laver daglig leder en feriepasnings undersøgelse via NemBarn. Det er meget vigtigt at I som forældre svarer på undersøgelsen  om I har behov for pasning eller ej indenfor tidsfristen. Hvis der er behov for at ændre oplysningen om jeres barn holder ferie efter tidsfrisen skal I henvende jer til personalet på stuen eller til den daglige leder. 

Inden ferieperioden udarbejder vi et orienteringsbrev om den konkrete feriepasning til jer forældre, som I bedes læse. Selvom pasningen foregår i Eventyrhuset eller Ønskeøen, så kan der være anderledes forhold I skal være opmærksomme på. 

Husk at give besked til os, hvis I alligevel ikke får brug for pasningen.

Under  feriepasningen skal I vide, at selvom der er personale med fra Skattekisten og Børnehjørnet, er det ikke sikkert de er på arbejde når jeres barn kommer, så indstil jer på at det kan være en anden voksen der tager imod jer.

I feriepasningen får jeres barn en feriegarderobe og et navneskilt. Personalet fra Skattekisten og Børnehjørnet sørger for at medbringe stamkort og øvrige oplysninger på jeres barn.

Husk at ringe til Eventyrhuset eller Ønskeøen, hvis I holder en fridag eller jeres barn bliver syg under feriepasningen.

Efter feriepasningen vil vi meget gerne have tilbagemeldinger om der er noget vi med fordel kan gøre anderledes og bedre.